Hairology, 6. del – URTER & PLANTEUDTRÆK til håret

Hairology, 6. del – URTER & PLANTEUDTRÆK til håret

Urter er uhyre populære i kosmetik. Det er ikke overraskende, da man har kendt til deres plejende, regenererende og endda helbredende egenskaber i lange tider. Hårprodukter med urter er tit bedre en kemiske og laboratoriefremstillede stoffer. Hvorfor? Først og fremmest er de alle sammen enormt effektive med garanteret positive virkninger. Desuden er de helt uskadelige: de virker hverken irriterende eller tilstopper hudens porer. Der er mange forskellige planteudtræk i skønhedsprodukter. Man skal vælge dem alt efter hårtypen og det problem du har med håret. Urter til behandling af håret er et fremragende supplement til hårplejen. Når de bruges jævnligt, kan planteudtræk vedligeholde håret, og man får hurtige resultater i form af et forbedret udseende.

The most populære urter og planteudtræk til håret

Kamille-udtræk (Charmomilla Recutita Extract). Kamille er den mest populære, let tilgængelige og længst brugte urt til næring af håret og pleje af hovedbunden. Kamilleudtræk lindrer irritation, gør håret blødt og desinficerer hovedbunden nænsomt.

Kaffe-udtræk, koffein (Caffeine). Kaffe stimulerer mikrocirkulationen i hudcellerne, hvilket stimulerer hårvæksten. Koffein er godt til tyndt hår, fordi det forhindrer hårtab.

Agerpadderok-udtræk (Equisetum Arvense Extract). Agerpadderok gavner primært håret på to måder: det styrker det med silikone, kalium og calcium, og den stimulerer hårvæksten. Agerpadderok-udtræk er meget populært og fremkommer hyppigt i hårprodukter.

Morgenfrue-udtræk (Calendula Officinalis Extract). Morgenfrue anbefales mest til ødelagt, overbehandlet og ekstremt tørt hår. Morgenfrue-udtræk fugter hovedbunden, gør håret blankt og fremmer heling af læderhuden. Hvad mere er, har morgenfrue antiinflammatoriske og antifungale egenskaber, så det er et godt valgt til dem, der døjer med skæl eller psoriasis.

Burrerod-udtræk (Radix Bardanae Extract). Burre desinficerer håret, mens det nænsomt eksfolierer hovedbunden, så det modvirker fedtet hår. Den afbalancerer talgproduktionen, så hovedbunden ikke længere er fedtet. Burrerod-udtræk forebygger også udtynding af håret.

Nælde-udtræk (Urtica Dioica Extract). Nælde er fantastisk til at styrke håret og gøre det blankt. Nælde-udtræk gør håret silkeglat og spændstigt, samtidig med at det kontrollerer talgproduktionen (så det forebygger fedtet hår). Nælde bekæmper også skæl.

Birkeudtræk (Betula Alba Extract). Birk er sundt, både for håret og for resten af kroppen. Det er en kilde til C-vitaminer, gruppen af B-vitaminer, fosfor, magnesium, jern, calcium og kobber. Det indeholder også masser af mineralsalte. Birk styrker håret perfekt og beskytter mod skade. Birkeudtræk virker bedst på ødelagt hår, der har brug for intens pleje og beskyttelse.

Rosmarin-udtræk (Rosmarinus Officinalis Extract). Rosmarin er en naturlig antioxidant, der sløver hårets aldring. Det forebygger gråt hår og standser hårtab. Rosmarin-udtræk er ideelt til tungt, nedtynget og fedtet hår.

Aloe-udtræk (Aloe Vera Extract). Aloe er meget populært blandt piger, der går meget op i hår. Det fugter håret helt fantastisk og giver det glans og fylde. Aloe er perfekt i kombination med naturlige olier, og man bør bruge det jævnligt i hårplejen (fx ved at komme det i en olieblanding). Aloe er en fantastisk balsam til håret, fordi det indeholder masser af vitaminer og protein. Husk, at hvis du bruger aloe for ofte, kan det gøre håret kedeligt og flyvsk.

Ginseng-udtræk (Panax Ginseng Root Extract). Ginseng er helt fantastisk til håret, idet det fremmer proteinsyntesen, gør håret flottere og mere modstandsdygtigt over for skader og giver det fylde. Ginseng-udtræk har antioxidante egenskaber og forbedrer blodtilstrømningen i hovedbunden (og på den måde styrker det hårets matrix).

Almindelig sæbeurt-udtræk (Saponaria Officinalis Extract). Almindelig sæbeurt er meget almindelig i naturlige hårprodukter, især i shampoo, på grund af saponiner (naturlige og milde rensemidler) der nænsomt vasker snavs af. Sæbeurt er det perfekte valg til fedtet hår og skæl.

Kalmus-udtræk (Acorus Calamus Extract). Kalmus-udtræk gør håret blankt og spændstigt, forbedrer dets tilstand og løfter rødderne. Det holder håret frisk og modvirker fedtet hår.

Salvie-udtræk (Salvia Officinalis Extract). Salvie-udtræk er populært blandt mørkhårede piger. Salvie-skyl til håret anbefales til behandling af overdreven talgproduktion og fedtet hår. Det giver fylde og løfter nænsomt hårrødderne.

Bambusskud-udtræk (Bambus Vulgaris Extract). Bambus-udtræk indeholder en høj koncentration af mineraler og vitaminer. Det beskytter og styrker hårstrået, så man undgår at det falder ud eller aldres. Bambus er en god kilde til flavonider, der er meget effektive til at udrydde frie radikaler.

Sojaspire-udtræk (Glycine Soya Germ Extract). Soja er en kilde til næringsstoffer, der trænger ind i hårsækkene, hvor det nærer og reparerer dem og får dem til at fungere. Unge sojaspirer øger energien i mitokondrier, hvilket gør hårvæksten hurtigere, og den anagene fase forlænges.

Hvedekim-udtræk (Wheat (triticum Vulgare) Germ Extract). Dette udtræk virker både på hårets overflade (beskytter håret og gør det blankt) og indefra (reparerer og styrker fra hårsækkene til spidserne). Hvedekim-udtræk byder på store mængder A-, C-, B1-, B2-, B3-, D-, E-, K- og PP-vitaminer – et stærkt og effektivt våben i kampen for sundt og smukt hår. Desuden virker det som en antioxidant, mens det glatter hårets overflade, stimulerer vækst og løfter hårrødderne nænsomt uden at nedtynge håret.

Ayurvediske urter til håret

Indiske urter bliver mere og mere populære verden over. De har været brugt i lange tider, og de værdsættes i Ayurveda – indisk lægekunst og filosofi. For at være maksimalt effektive skal disse orientalske urteblandinger opblødes i en naturlig olie. Derefter kan de kommes på håret som en maske. Ayurvediske urter kan også bruges til at lave te. Brahmi te er enormt populær i Indien – den fremmer ikke blot skønhed og velvære, den forbedrer også hjerneaktivitet.

Amla (Emblica Officinalis Fruit Extract). Kaldes også indisk stikkelsbær og udtrækkes af den grønne amla frugt, der minder om stikkelsbær. Frugten opblødes som regel i kokosolie. Amla er effektivt i hårpleje, idet den gør håret blødt og styrker hele længden, mens den også regenererer hårsækkene.

Brahmi (Bacopa Monnieri). I Indien kaldes denne urt en lilje. Brahmi nærer både håret og hovedbunden, hvor den stimulerer hårsækkene og forebygger overdrevet hårtab.

Bhringraj (Eclipta Alba). Den hinduistiske befolkning kalder denne urt hårets regent. Bhringraj er en effektiv næringskilde. Hvis den bruges i en opløsning, kan den hurtigt og effektivt forbedre hårets tilstand og udseende.

Henna (Lawsonia Inermis). Henna er en af de mest populære ayurvediske urter. Henna forekommer almindeligvis i mange orientalske hårprodukter. Mere end noget andet, indgår den i hårfarve. Henna virker meget nænsomt, så den gør det sikkert at farve håret.

Hvis du gerne vil have den maksimale virkning af urter og planteudtræk, kan du med fordel søge efter produkter, der indeholder en blanding af naturlige udtræk. Hvis du bruger korrekt sammensatte og afbalancerede blandinger af kvalitetsingredienser, er det noget af det bedste, du kan gøre for håret. Du får den bedste hårpleje, hvis urter og planteudtræk er en del af naturlige hårolier (de opblødes, så deres virkning overføres til olierne). En præcist sammensat blanding er den helt rigtige løsning for fyldigt og smukt hår.

De bedste planteblandinger til håret

Baicapil – en stærk blanding af tre effektive naturlige stoffer (sojaspire-udtræk, hvedekim-udtræk, agerpadderok-udtræk). Kombinationen af planteudtrak fra unge spirer (mest næringsrige) gør blanding til en af de mest intensive balsammer for reparation af håret, idet den styrker hårsækkene og stimulerer hårvæksten.

Kerastim – udtræk af nælderod blandet med mange omhyggeligt udvalgte og sammensatte ingredienser, håret har brug for (fx aminosyrer, protein) og korrekt afbalancerede vitaminer.

Kshir Pak Vidhi – har været kendt siden tidernes morgen. Ifølge Ayurveda er den blandt de mest effektive og rigeste blandinger til hårpleje. Den indeholder mælkeproteiner og ekstrakter fra flere indiske urter. Kshir Pak Vidhi er den kunst at kombinere urter med andre stoffer (fortrinsvis proteiner), håret har brug for. Denne ayurvediske blanding indeholder udtræk af amla og bhringraj.

Du er velkommen til at dele din mening om artiklen med os.


Kommentarer: #0


Tilføj din kommentar. Den vil blive offentliggjort efter godkendelse af moderatoren.
Fortrolighedspolitik

Vores hjemmesider bruger cookies, inklusive tredjepartscookies til at bruge eksterne værktøjer. I tilfælde af, at brugeren ikke giver deres samtykke, så bruges kun essentielle cookies. Du kan skifte indstillingerne i din browser til enhver tid. Giver du dit samtykke til at bruge alle cookies?

Fortrolighedspolitik