Elementernes vidunderlige virkning – vand og hårpleje

Elementernes vidunderlige virkning – vand og hårpleje

Normalt tænker vi ikke på vand i skønhedsøjemed. Hvad med dig? Ved du, hvilken indvirkning vand har på håret? Hør bare, hvad vi har at takke de småbitte hydrogen- og iltmolekyler for. Fornuftig hydrering af håret er en let måde at gøre det smukkere på.

En drastisk reduktion i vandniveauet gør en ende på skønheden. Det vand, der omgiver os, har enorm indflydelse på udseendet. Hvordan hænger det sammen? Forståelse af, hvordan vandet påvirker håret, er afgørende, hvis man vil undgå et af de mest almindelige skønhedsproblemer – meget tørt, ødelagt, skrøbeligt hår. Ved du, hvor vigtigt vand er i hårplejen? Opdag vandets forskellige sider og lær at bruge det til din fordel!

HVORDAN PÅVIRKER VAND HÅRET?

Hår består af omkring 10% vand – og det er en fordel at holde dette niveau ved lige. Procentdelen virker ubetydelig, men det er nok til at holde håret i god stand. Det har til opgave at vedligeholde de intercellulære bindinger, der virker som lim for hele hårets struktur. Disse bindinger består først og fremmest af ceramider, der minder om flydende krystaller. De kan opsuge store mængder vand. Resultatet er, at håret bliver modstandsdygtigt og fyldigt, idet kutikula-laget fungerer, som det skal.

Fem vigtige fakta om hår og vand:

  1. Når du skyller håret med koldt vand, lukker det kutikula-laget og glatter de enkelte hårstrå
  2. Vand er en naturlig forbehandling, der gør det lettere at sætte håret
  3. Det er et naturligt stof, der fremmer absorptionen af næringsstoffer
  4. Rent vand indeholder intet, der kan skade håret
  5. Vand stimulerer nervespidserne og får hårsækkene til at leve længere

Hvordan påvirker saltvand håret?

Desværre er havvand ikke til gavn, så havbade om sommeren er tilbøjelige til at have dårlige indflydelse på hårets tilstand. Havsalt, herunder det, der findes i vand, gør hårstråene meget tørre og accelererer i høj grad væsketab. Den bedste løsning er at undgå kontakt med havvandet, men du kan også gøre bod på skaderne ved at skylle håret med rent vand, når du har været ude og bade, og ved at påføre håret beskyttende hårprodukter eller foretage håroliebehandlinger.

Hvordan påvirker hårdt vand håret?

Vandets hårdhed er en egenskab, der skyldes tilstedeværelsen af calcium- og magnesium-ioner. De danner det kalklag, der sætter sig i fx en kedel. Desværre er hårdt vand heller ikke godt for håret – det har en højere overfladespænding, så det bliver mere vanskeligt at fjerne snavs, og de elementer, der forekommer under hårvasken, kræver, at man bruger skrappere sæbe. Dette resulterer i dehydrering og irritationer med påfølgende skæl eller hårtab. Hvis du bruger en mild shampoo med hårdt vand, kan du få fedtet hår, fordi det bliver nedtynget og dækket af en ophobning af hårplejeprodukter.

DEHYDRERING AF HÅRET

Vandmangel i håret kan være uigenkaldelig og få permanente følger – groft hår, hår der knækker eller spalter, forringet elasticitet eller en kedelig farve. Det går også ud over hovedbunden – den bliver irriteret og tilbøjelig til at få tørre skæl. Vi skal sørge for, at håret altid har det korrekte vandniveau. Se her, hvordan man plejer tørt hår.

Hvis der fordamper for meget vand, skyldes det som oftest en fejl i talgkirtlernes funktion – de udskiller for lidt talg, som er en naturlig beskyttelse mod væsketab. Men der er masser af årsager til dehydrering af håret:

  • barske vejrforhold (sol, vind)
  • for hyppig hårvask
  • brug af for stærk shampoo
  • afblegning eller farvning af håret
  • forkert føntørringsteknik

HVORDAN FUGTER MAN HÅRET?

Vidste du, at man ikke kan fugte håret med vand alene?

Hvis man tilfører håret vand, fx under hårvasken, uden at bruge hårprodukter, nytter det ikke noget. Vandet fordamper lige så hurtigt, som det absorberes. Virkningen? Håret bliver endnu mere tørt! Du skal bruge fugtende og blødgørende midler – ingredienser, der holder på vandet og danner et ikke-porøst lukket lag på hårets overflade. Det er vigtigt at huske dette i den daglige hårpleje. Her er nogle eksempler på ingredienser, du kan blande i vandet:

  • vand med citron gør håret lysere og reducerer hårtab
  • vand med honning forbedrer hydreringen, nærer og reparerer
  • vand med eddike til farvebehandlet hår lukker kutikula-laget og får farven til at holde længere
  • vand med tvekulsurt natron virker dybderensende og gør håret mindre fedtet

I stedet for almindeligt vand kan du bruge andre typer eller urtedestillater. De er langt bedre til at rense og fugte, fordi de indeholder en række ekstra ingredienser. Her er de vigtigste:

Birkevand til håret – opfrisker hovedbunden og styrker hårsækkene, så det er egnet til fedtet hår, eller hår, der falder af. Jævnlig brug af birkevand i håret reducerer skæl og fremmer hårvæksten. Dette skyldes store mængder vitaminer, mineraler, garvesyre, phytosteroler, aminosyrer, flavonider osv. Birkevand har den bedste virkning, når saften høstes om foråret – birketræer overfører næringsstoffer fra rødderne til skuddene. Den saft, der bruges til at fremstille birkevand, er mest næringsrig på den tid af året. Brug birkevand som en lotion på hovedbunden for bedst mulig hårvækst og pleje. Det skal bare gnides ind i et par minutter efter hårvasken.

Risvand til håret – forbedrer hårplejen, styrker hårsækkene, glatter, gør håret blankere og forbedrer elasticiteten. Inositol, der findes i dette vand, reparerer ødelagt hår, beskytter det mod yderligere skade og bliver siddende i håret, også efter det skylles. Ud over inositol er risvand fyldt med E-vitamin, gruppe B-vitaminer og aminosyrer. Det fremmer blodomløbet i hovedbunden og sløver aldringsprocesserne, så det gør håret stærkere, tykkere og sundere. Risvand virker mere intenst i hårplejen, når man lader det fermentere – vand, der er en anelse syrligt, er rigere på stoffer, der sløver aldringsprocesserne. Hvordan bruger man det? Kom ris i kogende vand og sæt det til side et stykke tid, så næringsstofferne løber ud i vandet. Når vandet er kølet af, virker det bedst som skyllemiddel. Pas på! Du må aldrig skylle håret med vand, efter du har tilberedt ris til spisning, da det som regel indeholder salt, som er skadeligt.

Rosenvand til håret – holder håret hydreret, forebygger statisk elektricitet, gør håret blankt, glatter overfladen og forbedrer elasticiteten. Det giver også håret en dejlig duft. Rosenvand har farveændrende og lysnende egenskaber og bevarer hudens naturlige pH. Hvordan bruges rosenvand i hårplejen? Der er tre måder at bruge det på. Rosenvand er en fantastisk hårbalsam (som en parfume, der efterlades i håret) – sprøjt det på tørt eller fugtigt hår lige efter hårvasken eller i dagens løb. Man kan også skylle håret med rosenvand for at tæmme flyvske lokker – og man kan blande det med æblecidereddike.

Termisk vand til håret – lindrer irritation af hovedbunden, forebygger skæl, samt giver håret glans og fylde. Det indeholder masser af silikone og zink – essentielle mineraler, der genopbygger og styrker håret. Interessant nok gør termisk vand, at hårdt vand bliver mindre skadeligt, så irritationer og tørhed i hovedbunden reduceres. De to mest almindelige forekomster af produktet er termisk vand som spray og en shampoo, der er en infusion med termisk vand (genopretter hydrering i hovedbunden og håret).

Kokosvand til håret – nærer og genopretter hydrering i selv det tørreste hår, og dufter samtidig vidunderligt. Hvad består kokosvand af? Først og fremmest glukose og fruktose (nænsomt glattende sukkertyper), en antioxidant i form af C-vitamin og styrkende vitaminer fra B-gruppen. Der er også mineraler og aminosyrer, som bidrager til at holde hovedbunden fugtet. Kokosvand forbedrer tydeligt hårets tilstand, og det er en populær behandling mod hårtab. Frisk kokosvand er bedst – direkte fra kokosnødden. Det er umuligt at bruge det for meget: for en mere intens virkning, skal det bare bruges endnu oftere. Kokosvand udvindes af modne kokosnødder og indeholder meget protein, så pas på, håret ikke får for meget protein.

GØR HÅRET LYSERE MED BRINTOVERILTE

En hårskylning med brintoverilte er den hjemmelavede måde at få lyst hår på. Hvordan lysner man håret med brintoverilte? Der er masser af vejledninger på nettet, men før du beslutter dig til at gøre det, får du lige en liste over fordelene og ulemperne.

Brintoverilte er virkelig effektivt til at lysne håret – bland det bare med rent vand (forhold 1:1) og spray det på dit nyvaskede hår med jævne mellemrum. Men selv den flotteste lyse hårfarve er ikke bivirkningerne værd. Kan brintoverilte skade håret? Ja, det kan. Det gør håret meget tørt, får spidserne til at spalte, får hårstråene til at knække, og gør håret kedeligt i farven. Hvis man bruger det jævnligt, kan det ende med, at håret skal undergå flere måneders behandling, før det bliver ordentligt igen.

REGNVAND TIL HÅRET

Vi må heller ikke glemme at nævne hårskylning med regnvand, når vi taler om, hvor vigtigt vand er for håret. Metoden har været kendt siden tidernes morgen, og den er ved at blive populær igen. Normalt undgår vi at udsætte håret for regnen, fordi eventyret kan ende med forfærdeligt kruset og sammenfiltret hår.

Regnvand siges at have positiv indflydelse på håret, så der er kvinder, der med fuldt overlæg indsamler regnvand for at bruge det i den daglige hårpleje, fx til hårvask, hårskyl, og som spray. Resultatet er, at håret bliver blødt, glat og lettere at sætte. Desværre har regnvand også en negativ indvirkning på håret – det bliver vanskeligt at børste, filtrer og det har en karakteristisk lugt, der bliver i håret. Det er svært at finde regnvand af høj kvalitet nu om dage. Det opsamler som regel alle mulige giftstoffer og forurening, der overføres direkte til hårsækkene.

Du er velkommen til at dele din mening om artiklen med os.


Kommentarer: #0


Tilføj din kommentar. Den vil blive offentliggjort efter godkendelse af moderatoren.
Fortrolighedspolitik

Vores hjemmesider bruger cookies, inklusive tredjepartscookies til at bruge eksterne værktøjer. I tilfælde af, at brugeren ikke giver deres samtykke, så bruges kun essentielle cookies. Du kan skifte indstillingerne i din browser til enhver tid. Giver du dit samtykke til at bruge alle cookies?

Fortrolighedspolitik