Afbalanceret pH. Se om din hovedbund er i balance!

Afbalanceret pH. Se om din hovedbund er i balance!

Hovedbundens syrebalance er noget vi generelt ved meget lidt om. Hvilken pH-værdi har din hovedbund? Hvordan kan du finde ud af det? Hvordan genopretter man pH balance? Det er tid til en lille kemi time, så du kan finde ud af hvad dit hår har brug for og hvad der kan beskadige lokkerne!

I forhold til hårpleje, går det helt klart fremad. Vi er mere opmærksomme, vi analyserer ingredienser, vi vælger naturlige produkter og vi overvejer hårets porøsitet når vi køber hårprodukter. Lad os tage det et skridt videre og overveje hvorfor hovedbundens pH-værdi også er en vigtig faktor i forhold til hårpleje. Det viser sig at denne værdi fortæller os klart og tydeligt om et produkt giver os tørt hår eller ej.

Hvad er pH?

pH-skalaen er en slags indikator, der fortæller os hvor sur eller basisk en vandopløsning er - og det gælder for alt, der indeholder vand (inklusiv produkter og... hud).

Skalaen går fra 0 til 14. Jo mindre værdien er, jo større er surhedsgraden. Med andre ord: 0 er så surt som overhovedet muligt, f.eks. saltsyre, hvorimod 14 er meget basisk, f.eks. NaOH.

< 7 – sur pH
7 – neutral pH
> 7 – basisk pH

Hvad er hovedbundens pH-værdi?

Selv vores hud har en naturlig pH, der ikke bør forstyrres, da dette kan medføre en lang række problemer. Det gælder både kroppen og hovedbunden. Desværre kender de færreste hovedbundens pH-værdi. Dette udløser problemer, især i forhold til valg af de rette produkter til hårpleje.

Hovedbunden bør være lettere sur - en pH-værdi på 5,5.

Sjovt nok har vores hår også sin naturlige pH-værdi, der adskiller sig fra ovenstående værdi. Sundt hår har en surere pH-værdi på 3,6. Forskellen er ret stor. Heldigvis er begge værdier klassificeret som sure, så du behøver ikke bruge produkter med forskellige pH-værdier til håret og hovedbunden.

Hvorfor bør vi kende hovedbundens og hårets pH?

  1. Det fortæller os om en forstyrret pH balance i hovedbunden er skyld i diverse hårproblemer, såsom tørt hår, irritation af hovedbunden, kruset hår og skæl. I dette tilfælde, kan genoprettelse af pH balancen løse problemerne, så vi kan sige farvel til beskadiget hår.
  2. Det gør det nemmere at vælge de rigtige hårpleje produkter. Til hovedbunden bør vi vælge produkter med en neutral pH-værdi. Det betyder dog ikke at pH-værdien skal være lig med 7; den skal være hårvenlig, altså let syrlig.

Viden om hovedbunden og hårets pH-værdi kommer også til nytte under styling og kemisk behandling. Keratin, der udgør en stor del af håret, opløses i meget basiske (pH > 11) eller meget sure (pH < 3) omgivelser. Bindinger mellem hårets cuticles løsnes, så det er muligt at få farvet hår. De fleste behandlinger bør udføres i omgivelser med klart defineret pH.

Manglende pH balance – konsekvenser for håret

Kosmetik, forkert kost, dårligt hydreret krop, hypoxi, årstiden eller tidspunktet på dagen kan alle sammen ændre pH. Hudens optimale pH kan være en smule lavere for mænd, unge og mennesker med mørk hud. Hvis forskellene er små, har de ikke den store indflydelse på hovedbundens og hårets tilstand. En alt for høj pH-værdi kan desværre:

  • fremme spredningen af skadelige svampe, bakterier osv.;
  • gøre håret kruset, statisk og dehydreret;
  • forværre problemer såsom fedtet hovedbund og skæl;
  • være årsag til irritation af hovedbunden;
  • have dårlig indflydelse på hårets porøsitet.

Hvordan kan du tjekke din pH?

En standard pH-test kræver brug af indikatorer eller stoffer, som har en specifik farve afhængigt af en opløsnings pH-værdi. Lakmus er den mest udbredte løsning; lakmuspapir er opkaldt efter farvestoffet. En lakmusprøve er den nemmeste måde at definere pH-værdien af hovedbunden eller produkter, som vi gerne vil bruge på vores hår.

Det er vigtigt at strimlerne klassificerer hele skalaen – fra 0 til 14. Vi lægger forsigtigt et stykke papir i blød i en opløsning og observerer, hvordan farven ændrer sig. Der bør være en række farver og beskrivelser med i prøvesættet.

En dyrere metode kræver brug af et elektronisk pH måleenhed med en glaselektrode. Det er meget mere præcist, og definerer pH nøjagtigt med to decimaler.

Hvordan genoprettes pH-balancen?

Da vi allerede kender den korrekte pH-værdi, og vi kender risiciene ved manglende pH balance, er det på tide at vi gør det, der skal til for at holde pH-værdierne i balance. Brug af de rigtige produkter er den nemmeste løsning. Shampooer, der renser hovedbunden, har den største indflydelse på pH-værdien. Ligesom de fleste sæber, har shampoo en høj pH, hvilket kan forstyrre den naturlige balance i epidermis og udløse irritationer.

Produkter, der genopretter hovedbundens og hårets pH:

  • bør ikke indeholde SLS, da disse stoffer er basiske;
  • bør være baseret på naturlige olier, ligesom Nanoil;
  • bør have neutral – lav – pH til håret.

På den ene side, er en pH-neutral shampoo meget hjælpsom – f.eks. den, der indeholder syndetter (syntetiske vaskemidler uden basisk sæbe) i stedet for almindelige vaskemidler. Sjovt nok har børneshampooer en høj pH (omkring 7,5), fordi det er samme pH-værdi som vores tårer; målet med disse produkter er dog at forhindre øjenirritation. Du kan ligeså godt prøve forskellige metoder, f.eks. at vaske dit hår med SLS-fri balsam.

Håroliebehandling & pH

I de fleste tilfælde, har naturlige olier en pH-værdi, der ideelt set opfylder hårets behov (omkring 4-6). Det er genialt at vide, hvis du elsker naturlig hårpleje, fordi det betyder at din oliebehandling af håret og hovedbunden ikke forstyrrer pH balancen.

Visse olier, der regulerer pH niveauet, såsom jojoba-olie eller fyrreolie, understøtter derudover også hovedbundens funktionalitet, og modvirker problemer såsom skæl, hårtab og irritation af hovedbunden. Det eneste du skal gøre er at gnide dem ind i hovedbunden - det hjælper med at holde pH-værdien i balance, samtidigt med at det garanterer fugtet og ernæret hår.

Du er velkommen til at dele din mening om artiklen med os.


Kommentarer: #0


Tilføj din kommentar. Den vil blive offentliggjort efter godkendelse af moderatoren.
Fortrolighedspolitik

Vores hjemmesider bruger cookies, inklusive tredjepartscookies til at bruge eksterne værktøjer. I tilfælde af, at brugeren ikke giver deres samtykke, så bruges kun essentielle cookies. Du kan skifte indstillingerne i din browser til enhver tid. Giver du dit samtykke til at bruge alle cookies?

Fortrolighedspolitik