- NANOIL produkter
- Olier
- Ansigtsserummer
- Harmasker
- Shampooer
- Hårbalsamer
- Hårstyling
- Test af hår porøsitet
- Blog
- Kontakt
De sidste to hundrede år var virkelig enestående, når det kommer til historien om frisurer. Selvom adskillige nye hår trends dukkede op i denne periode, var mange frisører stadig inspireret af frisurer fra de tidligere æraer. Ved du, hvilke hår tendenser der var herskende i det 19. århundrede? Eller hvilke frisurer der var på mode for få dusin år siden?
Faktisk har mennesker siden tidernes morgen, vendt sig mod alle mulige former for hårprocedurer for at trimme, binde og pynte deres hårstrå. I begyndelsen var denne praksis præget af komfort især, men senere blev det forbundet med kulturelle og sociale konventioner.
Frisurer genkendt som trendene i det 19. og 20. århundrede, var helt sikkert afgangen fra overdådighed og rustninger. Det var et stort comeback til det naturlige. Barokparykker kunne kun ses som et element i et teater. I stedet for dem, begyndte folk igen at lede efter inspiration og analysere Hvilke frisurer blev fundet trendy i antikken. Men sammen med fremskridtene og kulturelle forandringer, dukkede der nye frisuretrends op. Alt dette gør, at det 19. og 20. århundredes frisørarbejde blev utroligt alsidigt.
Historien om friseringer i det 19. og 20. århundrede kredsede i ring. Af netop den grund begyndte moderne tider med en tilbagevenden til gamle frisurer, især de romerske. Dette er dog ikke den eneste karakteristiske tendens, da det 19. århundrede også indeholdt længere og mere dekorativt opsatte frisurer.
Dengang foretrak folk generelt kort hår og glatte frisurer. Etageklippet hår blev opfattet som trendene, og i de fleste tilfælde blev en sådan frisure gjort glat for at fratage det volumen. For at nå dette mål, brugte folk blandt andet hårolier. Det er værd at indse, at efter den franske revolution havde korte frisurer adskillige ansigter:
Disse typer af frisurer fra det 19. århundrede var inspireret af romerske kejsere, kort, behageligt og meget innovativt i de tider, men overlevede desværre ikke længe.
Med tiden begyndte kvinder at lade deres hår vokse ud igen, for at have mere prangende og kvindelige frisurer. Endnu en gang, blev langt hår en trend - først skulderlænge og så talje længde.
Folk forsøgte på en eller anden måde at opsætte det mellemlange hår, der var ved at vokse tilbage. Og det var her, der opstod en mode for karakteristiske krøller omkring ansigtet. Ofte gik sådanne frisurer godt med knolde (først lavere knolde, senere højere). En anden trendy frisure fra dengang, var inspireret af formen på Apollos bue. De uregerlige hårstrå blev tæmmet med hjælp fra bånd og adskilligt hårtilbehør.
Sjovt fact - i den tid blev det anerkendt som en alvorlig faux-pas, at bære håret nede.
Nogle kvinder besluttede sig for at bære mere voluminøse frisurer lavet af langt hår, hvilket faktisk også var karakteristisk for den sidste halvdel af det 19. århundrede. Disse var for det meste overdådige, og store krøller blev arrangeret i enten [høje knolde] eller endnu oftere, imponerende fletninger.
I den æra var ejeren af det længste hår kejserinde Elisabeth af Østrig, hvis tætte krøller nåede gulvet. Der blev spredt sagn om hendes hår. En af dem fortæller, at stuepiger blev betalt erstatning for det besværlige arbejde, de oplevede, imens de redte Elisabeths hår, som slog dem med et spejl for hvert eneste hiv.
Var det 20. århundredes frisørkunst stadig afhængig af krøller og at binde langt hår? Ikke altid. Dette århundrede er en periode fuld af forandringer i både kvinders udseende og frisurer. Måden kvinderne plejede at sætte deres hår, matchede en speciel holdning, de herskende tendenser fra den tid og sociale ændringer, der udviklede sig.
Sandheden er, at det ikke var tidligere end 1900, hvor kvinder fik lov til at afdække deres ører og hals, hvilket blev undgået i de forrige epoker. I den tid begyndte kvinder at kæmpe for deres rettigheder og suffragister var modige nok, til at klippe deres hår skulder-længde.
I det første årti af det 20. århundrede var de genkendelige korte frisurer, ofte i ørehøjde, som blev båret med et bredt bånd. Denne trend blev populær takket være den berømte skuespillerinde Eve Lavallière. Skaberen af denne frisure var en polsk frisør, der arbejdede i Frankrig - Antoni Cierplikowski.
Det var ikke før begyndelsen af det 20. århundrede, da de første hårstyling produkter opstod. Også en føntørrer steg i popularitet.
Den vilde mani for kort hår boomede i 20'erne. Kvinder begyndte at få deres hår klippet kort. Også mørkt hår var mere populært end lyst hår.
Nogle mennesker var inspireret af en frisure med kort pandehår og barberet nakke, der er typisk for La Garçonne fra Victor Marguerittes novelle. Andre ønskede at ligne Coco Chanel, der introducerede en page frisure, der passede perfekt til tomboy-stilen, som dengang var virkelig trendene. I nogle verdensregioner blev denne stil også kaldt flapper.
En anden hårtrend fra dengang var Eton Boys frisure, der kan beskrives som kort, nakkebarberet, med sideskilning og glat tilbageredt hår, ligesom alle drengene, tilhørende den engelske Eton College elite, bar.
Et årti senere blev kort hår ikke fundet moderigtigt længere. Mere feminine frisurer blev adopteret af majoriteten, hvilket blev til langt hår båret løst. Det mørke hår var erstattet af sarte blonde hårstrå. Den mest foretrukne hårfarve i det årti var platinblond.
Frisurer i 30'erne er en klassiker der stadig dukker op nu til dags. Delikate bølger og krøller noterede deres tilbagevenden og var nemme at genkende på både kort og langt hår, som hyppigt kom frem i bob frisure moden. Det obligatoriske element i dette årtis frisurer var sideskillingen. De to andre modetrends var såkaldte finger bølger (navnet kommer fra metoden man styler frisuren; våde hårstrå blev rullet over fingrene og støttet af hårspænder) og bølget bob, der nåede under ørehøjde.
Det var tiden for langhårede frisurer. Årtiet berørt af Anden Verdenskrig var, trods udseende en tid fuld af elegance og feminine frisurer, som gradvist blev mere og mere ny stil.
Ganske populært var for eksempel Hollywood krøller, bouncy og et kontrolleret rod, skabt med hjælp af enten rollers eller en hårcurler. Håret var enten proppet bag ørerne eller fejet til siden, ofte pyntet med bånd. Selve hårpynten blev brugt til at skabe den ekstremt populære, i 1940'erne, pin-up frisure - hår arrangeret i en banana bun med voluminøse krøller.
Et sted i midten af det 20. århundrede blev den langsomme differentiering af stilarter mere genkendelig. Frisurerne i 1950'erne så ikke ens ud, selvom nogle karakteristiske trends i frisørbranchen fra den periode stadig var nemme at spotte, herunder skulderlangt hår sammen med sjuskede klip og uophørlig kærlighed til krøller.
Stilikonerne som kvinderne i dette årti fulgte, var Audrey Hepburn og Marilyn Monroe, der faktisk præsenterede to komplet forskellige stilarter. Til denne dag betragtes Marilyn Monroe-lignende krøller i meget feminin blond nuancering, som den mest populære frisure i 50'erne.
60'erne var tiden inspireret af Brigitte Bardot, som bar en høj hestehale arrangeret af pjusket og sjusket opsat hår.
Det er også perioden hvor det eksisterende billede af en smuk kvinde, var blevet redefineret i favør til mere vovede frisurer. Tilbageredt blev fundet trendy (specielt at arrangere tilbageredt hår i knolde) og oversize stil for at give håret den rigtige, næsten enorme volumen.
Et andet moderigtigt tilbehør i 60'erne var et bredt pandebånd sat på midten af hovedet. På grund af det, blev det tilbageredte og oversize hår fremhævet bedre. Kort sagt blev håret redt tilbage og færdiggjort med hårspidser der vendte opad. Pandehår var en anden must-have, bedst hvis det blev båret lige.
Et andet årti var den tid, hvor langt hår stadig var på mode, men det blev gradvist mere glat og stramt. Pandehår ændrede også sin form til at blive sidesat. Det var også typisk for kvinder dengang at afdække deres pander mere villigt, nogle gange bandt de deres pandehår tilbage. De mest moderigtige frisurer i det årti, var for det meste inspireret af Charlies Angels filmen. Også nogle elementer af en meget naturlig hippiestil etablerede en inspiration til 70'ernes frisurer.
I selve 70'erne af det 20.århundrede blev hårfarvning populært. Folk ledte efter teknikker, der gjorde det muligt for dem, at give deres hår den eftertragtede platinblonde farve. Hårfarvning blev udbredt på grund af tilgængeligheden af enkle friserings teknikker, samt den overkommelige pris på hårstyling produkter.
Den største mani i frisørbranchen startede i 80'erne. Slutningen af det 20. århundrede overraskede med bizarre frisurer, som vi ofte griner af i dag. Ekstremt voluminøst tilbageredt hår var på mode dengang. Senere begrænsede det tilbageredte sig kun til det øverste hår, for at kombinere det med glat hår der faldt over skuldrene - den såkaldt mullet. Også permanenter og korte, asymmetriske frisurer blev ivrigt båret i 1980'erne. Den mest vigtige forskel mellem dem og nutidens asymmetriske frisurer, er manglen på harmoni.
Det er svært at finde bare en frisure, der var mest populær i det sidste årti, af det 20'ende århundrede. Det var, uden tvivl, tiden for blandede stile. Der var ingen indikatorer når det kom til frisurer, længden på hår eller dets farve, hvilket faktisk gælder indtil nu. Det er tydeligt, at denne mangel på klart defineret stil var påvirket af de politiske ændringer, som takket være den, gjorde at vi genvandt friheden også med hensyn til personlig fremtoning.
Og sådan ender historien om hårfrisering.
Kommentarer: #0