Frisurer man kan bære med briller. Hvordan matcher man frisuren med formen og farven på stellet?

Frisurer man kan bære med briller. Hvordan matcher man frisuren med formen og farven på stellet?

For mange folk, kan det være et problem at bære briller med styrke. Men der er også dem, der mener, at hemmeligheden ligger i at matche glassene ordentligt med hårfarven og frisuren (eller vice versa). Ved du, hvordan du vælger den perfekte frisure, der passer til brillebrug, som samtidig fremhæver elegancen og ikke ødelægger hårets styling?

Stil er et meget individuelt træk. Enhver person har sit eget, som i større eller mindre grad afspejler deres personlighed og karakter. Vi kan fremhæve det med det rette tøj og frisure. Briller kan virke som et unødvendigt elemente her. Det er nemmere, når det gælder solbriller, da vi altid kan tage dem af eller skubbe dem op i panden som en del af frisuren. Hvad skal vi gøre, når vi skal bære briller hele tiden?

Før du erstatter dem med kontaktlinser, så prøv at finde de bedste frisurer, der vil passe til dine briller. Tjek, om pandehåret matcher brillerne samt hvilken frisure, der vil være mest flatterende. Måske vil du finde noget passende selv og så indse, at brugen af briller slet ikke er så slemt. Det er på tide at gøre dem til en del af dit outfit i hverdagen!

Briller og hårfarve. Hvordan vælger man stel?

Når vi beslutter os for et bestemt stel, så er det ofte fordi det matcher hårfarven. Men vi glemmer, at håret er mere synligt. Husk på, at hårfarven er yderst vigtig når man vælger stel. Uanset om du har farvebehandlet eller naturligt hår til at indramme brillerne, så skal de passe til hinanden. Ved du, hvordan du matcher briller med en frisure?

1. Varm blond - honningfarvet og brune hårreflekser matcher perfekt til næsten alle varme nuancer af stel. Varm blond passer til briller i nuancer af koralfarvet og rød, klar grøn eller beige.

2. Kølig blond - hår med koldere, grålige eller askefarvede nuancer matcher ikke godt med gyldne eller gullige stel. De solrige farver bør erstattes med klassisk sort, grå og kølig beige, muligvis babylyserød eller lilla.

3. Varm brun - indehavere af mørkere og varmere bronzehår kan være taknemmelige, når det gælder udvalget af stel. Du kan gå efter stel i forskellige nuancer af rød (mahogni, bourbon) men også grøn, beige eller creme. De ser ikke så godt ud kun med hvide eller sølvfarvede stel.

4. Kølig brun - alt hår i kølig brun, fra grå til hasselnød eller mørk chokolade, ser godt ud med sorte stel. Blå eller lyserøde stel til køligt brunt hår kan også fungere fint.

5. Rødt hår - en rig palette af rødlige nuancer betyder masser af muligheder når det gælder valg af stel. Alle, der elsker stærke farver, kan gå amok med mørkegrøn eller blå glas. Stel i farver, der ligner håret, neutral beige eller klassisk sort virker også fint.

6. Sort - sort hår er ikke blot ibenholdt men kan også have brune (varme) eller blå (kølige) reflekser. Når man vælger brillestel til sort hår, er det værd at tænke i kontraster. Klassisk rød, hvid samt stærke nuancer af blå vil fungere.

7. Grå eller hvid - det kan virke, som om der kun er få muligheder med så lyst hår. Det er forkert. Grå og hvid kan blive fremhævet af lyse eller gennemsigtige stel. Mørkeblå, kirsebærfarvet eller onyx ser også godt ud. Du skal bare undgå gullige eller brune nuancer.

Hvordan vælger man en frisure, der passer til brillerne?

En frisure, der ikke passer til briller, er et problem, der kan få folk til at miste lysten til at bruge briller i dagligdagen. Hvilke frisurer skal man bruge med briller for at aflive myten om, at briller ødelægger stylingen? Det er bedst at få briller, der passer til ansigtsformen, og så vælge den perfekte frisure til det. Frisurer, der ser godt ud med briller, er varierede men princippet er det samme - frisuren skal passe til formen på stellet.

  1. Runde briller - de såkaldte John Lennon-briller eller andre runde briller ser godt ud med kort eller langt, rodet hår. Bølger i håret passer også godt.
  2. Cateye-briller - asymmetriske briller (bredere øverst, afrundet i bunden) er ideelt for frisurer fra 1920'erne, 30'erne eller 40'erne - høje knolde, krøller og høje hæle.
  3. Tykke briller - Wayfarer-briller med tykke stel ved tindingerne ser godt ud med en løs hestehale eller fletning på den ene side af hvoedet. De passer også til en glat, høj hestehale.
  4. Firkantede briller - det er en af de få brilleformer, der ikke passer til pandehår. Den ideelle frisure til firkantede briller er en klassisk page.
  5. "Nørdede" briller - som navnet antyder, så ser de såkaldte nørdebriller bedst ud med skolefrisurer. Opsætninger og hestehaler med løse totter virker fint.

De bedste frisurer til brillebrugere. Hvordan styler man håret?

  • Elegant page - klassikeren virker i alle tilfælde, også når det gælder frisurer til brillebrugere. Pagen, eller den længere version (såkaldte lob eller lang page), som ikke kræver en masse arbejde, vil perfekt fremhæve ansigtet og justere sig til brillerne. Afhængig af formen på stellet, kan en klassisk page også have padnehår, men aldrig til siden. Du kan ikke gå galt i byen med et simpelt look.
  • Høj knold - den mest sexede frisure til solbriller kaldes for den rodede knold, eller en stor, løs knold, på toppen af hovedet. Det er bedst, hvis der er et par løse totter der indrammer ansigtet, f.eks. ved ørerne. Hvis den rodede knold ikke er dig, så vil den stramt friserede knold på toppen af hovedet se lige så godt ud. Det er vigtigt at holde den høj.
  • Lange bølger - bølget hår med de rette briller kan skabe en 'wow'-effekt. Bølger kan laves på hår i medium længde, men det mest imponerende er langt, krøllet hår. Men jævne og opsatte krøller passer ikke ind i brillerne. De lidt rodede bølger i håret er derfor det bedste valg. For at få den mest imponerende effekt, så er det en god idé at bruge store curlere, hårmousse og... dine egne hænder.
  • Pixiecut - for at bryde det stille look, som briller hurtigt kan lave, så kan man overveje et pixie cut. Det er især godt for kvinder med stærke personligheder. En kort frisure med briller behøver ikke at være kedeligt. Det er nok, at frisuren har flere lag med langt pandehår foran. Pixie-frisuren fremhæver perfekt ansigtstrækkene, afslører nakken, og passer til brillerne.
  • Tyk fletning - en meget simpel frisure til briller med tykke og lige stel er den tykke fletning på siden. Husk på, at en fletning bag på hovedet ikke passer så godt med brillerne. Fletningen skal være tyk og lidt rodet. Denne effekt kan opnås ved at flette det bølgede hår, som vi tidligere har tilføjet volumen til, f.eks. med en hårmousse eller passionsfrugtolie.

Passer pandehår til briller?

Der findes en udpræget myte om, at pandehår og briller ikke passer sammen. Det viser sig, at en frisure med pandehår kan se fint ud, selv med mørke og tykke stel. Det vil selvfølgelig ikke passe til alle slags briller.

De bedste frisurer med pandehår til brillebrugere er dem, hvor pandehåret er lige og pjusket i spidserne. Hår, der er friseret til siden ser ikke altid godt ud med (og kan krølle op omkring) brillerne. Det perfekte pandehår skal nå lige over den øverste kant på brillerne. For langt pandehår vil fjerne fokus fra frillerne eller skjules under brillekanten og irritere øjnene. Så svaret på, hvorvidt pandehår matcher brillerne er simpelt: Ja, men kun når det klippes og styles ordentligt. Test de forskellige frisurer med pandehår og briller, så du kan træffe en beslutning.

Du er velkommen til at dele din mening om artiklen med os.


Kommentarer: #0


Tilføj din kommentar. Den vil blive offentliggjort efter godkendelse af moderatoren.
Fortrolighedspolitik

Vores hjemmesider bruger cookies, inklusive tredjepartscookies til at bruge eksterne værktøjer. I tilfælde af, at brugeren ikke giver deres samtykke, så bruges kun essentielle cookies. Du kan skifte indstillingerne i din browser til enhver tid. Giver du dit samtykke til at bruge alle cookies?

Fortrolighedspolitik